Nutidige trends i unges brug af Facebook

 

Det er afgørende at være til stede på de sociale medier, når man skal tiltrække og rekruttere unge. I denne udgivelse er fokus på unges brugen af Facebook. Du vil her på indblik i, hvordan unge generelt har skiftet adfærd på mediet og handler anderledes.

Sociale medier

Af Christian Mehlsen

Christian er Content Manager i CompanYoung. Her har han ansvar for at samle viden på tværs af organisationen og få det kommunikeret ud på bloggen, nyhedsbreve, sociale medier og i pressen.  

Da Facebook startede opførte alle sig som små børn, da der ikke var opsat nogle normer endnu, og man kunne eksperimentere med det som et nyt legetøj. Facebook er nu blevet en del af hverdagen, og man har fundet ud af hvordan man skal opføre sig på de sociale medier. Dette skaber en ny adfærd. 

- Rasmus Lindgaard, Analysechef i CompanYoung

 

Introduktion

Facebook blev lanceret i 2004 og opnåede i Danmark en stigende popularitet i de følgende år. Facebook har siden ændret måden, hvorpå vi kommunikerer til hinanden og hvem husker nærmest en tid før man kunne like et opslag?

I 2018 er Facebook stadig på læberne af den danske befolkning, og er ifølge vores egne undersøgelser i CompanYoung med over 7000 respondenter det mest populære sociale medie blandt unge efterfulgt af bl.a Snapchat, YouTube og Instagram. Faktisk  bruges Facebook i 2018 af 93-95 % af de unge i aldersgruppen mellem 12-30 år. 

Læs også: Faktatjek – Er Facebook stadig populært?

I løbet af Facebooks levetid har mediet gennemgået mange forandringer. Der er kommet mange nye features til, hvor især Facebook Messenger har skabt nye måder at kommunikere med venner.

At Facebook er et anderledes medie end da det kom frem i 2004 skyldes også, at der med tiden er blevet skabt nye former for adfærd blandt brugerne. 

Denne artikel gennemgår tre af disse adfærdstendenser på Facebook – med særligt fokus på den ungemålgruppe. For virksomheder og uddannelsesinstitutioner, der ønsker at tiltrække og rekruttere unge, kan denne viden give en større forståelse af mediet og hvordan de unge typisk handler på det.

Trend 1: Statusopdateringer er blevet mere "kikset" 

Da Facebook slog igennem, fandtes mange opslag om dagligdagens gøremål og humør, der blev sendt ud til alle ens 300 venner i newsfeeden, og Facebook var i høj grad et biografisk medie til at kunne dele ens liv til hele ens omverden.

Spørger man den unge aldersgruppe (typisk 22-30 år), der er vokset op med mediet, har flere stadig bibeholdt noget af deres adfærd som mini-bloggere, hvor Facebook til tider kan bruges til at fortælle om ens liv, fx hvis man har været ude at løbe 12 km eller været ude og rejse i Italien. Facebook er dog blevet mere privat med årene for brugerne, hvorfor langt færre opslag bliver opslået.

De ældre unge tænker generelt, at man skal følge normerne for, hvordan man bør opføre sig på Facebook. Derfor er der også grænser for, hvad der er relevant at poste til ens newsfeed. 

For de yngre unge (12-22 år) ses statusopdateringer generelt som værende kikset og 95 % i aldersgruppen fra 14-16 år ønsker ikke at poste hverdagsagtige opslag.

At poste indlæg om de små ting i hverdagen er noget som de unge associerer med, hvad deres forældre gør, og Facebook ses blandt aldersgruppen mere som et kommunikationsmedie mellem venner end et eksponeringsmedie til hele ens newsfeed.

Hvis man skal forstå hvorfor private statusopdateringer om hverdagen er blevet mere kikset, skyldes, at der er normaliserende tendens på spil i Facebook.

Det vil sige, at adfærden på Facebook i højere grad svarer til den adfærd, som man ser "ude i virkeligheden". Ligesom at man ikke står på gaden og råber "Se jeg har fået kaffe på denne cafe", eller "Se, jeg har købt nye bukser" gør man det ikke længere i samme grad på Facebook. Det er snarere noget man holder internt med ens kammerater. 

Den manglende lyst til at selviscenesætte sig på Facebook betyder dog ikke at behovet ikke findes blandt de unge. Selvprofileringen er dog i højere rykket over på Snapchat eller Instagram, hvor man kan fortælle om ens liv i billeder og snaps på en daglig - og nogle gange timelig basis. 

Trend 2: Brugere er blevet kræsne med likes og delinger

I CompanYoung taler vi tit med uddannelsesinstitutioner og virksomheder om, hvorfor det er vanskeligt at få en høj likerate på ens opslag og hvad det betyder for interaktionen med de unge på platformen. 

For at få et databaseret indsigt i denne problematik, foretog vi en mini-test med 600 respondenter. De unge skulle her forholde sig til et klassisk Facebook opslag med tekst og billede, hvorefter vi observerede, hvordan de unge interagerede med opslaget.

Mini-testens resultater:

  • 18 % ville like opslaget.
  • 8 % ville dele det.
  • 28 % ville derimod trykke videre på opslaget uden at gøre noget. 


Talene her viser, at ikke er decideret 
sammenhæng mellem likes og kliks. Dette vil sige, at selvom likeraten generelt er faldet, er det ikke ensbetydende med, at interaktionen er faldet. Derimod er adfærden ændret, hvor mange af de unge ikke har brug for at fortælle andre om deres interaktion med opslaget. 

Et relevant spørgsmål er her ... Hvad får så de unge til at interagerer med opslaget?

Den typiske interaktion med Facebookopslag varierer generelt på tværs af aldersgruppen:

Spørger man de helt unge i Folkeskolen, ses Facebook oftest som en vej til underholdning mellem venner og det er derfor generelt populært at tagge hinanden i sjove videoer og opslag. 

For de ældre unge er det i højere grad vigtigt, at man udstråler det rigtige i ens interaktion – man ved, at 300-500 venner potentielt kan følge med i den. Tilsvarende ser de ældre unge Facebook som et funktionelt netværk, hvor man kan hjælpe ens venner og bekendte, fx ved at tagge dem i karrieremuligheder eller jobopslag. 

Trend 3: Unge ønsker at følge og undersøge interesseområder

Selvom unge generelt liker og deler mindre, er de mere aktive på Facebook end tidligere. Dette skyldes især, at Facebook hovedsageligt foregår på mobiltelefoner, hvilket gør, at den unge så godt som altid er tilgængelig.

Facebook omtales i denne sammenhæng som at være et sted hvor man aldrig kommer i bund, da der hele tiden vil være noget at udforske:

Når der kommer en notifikation er det ligesom et sort hul. Jeg er nødt til lige at kigge den – og så kører det videre” – fortælles det i en fokusgruppe. 

Meget af brugen af Facebook har flyttet sig fra den almene nyhedsstrøm til specifikke grupper, således, at de unge kan fokusere deres opmærksomhed på særlige interesseområder eller bekendtskaber. Eksempelvis benyttes Facebook til at få indblik i potentielle arbejdspladser og de mennesker som arbejder her – specielt, når de unge skal forberede sig på, hvilke type person, som de sidder over for til en jobsamtale.

Tilsvarende benyttes Facebook til at få et større indblik i ens uddannelsesvalg. Heriblandt er 33 % af unge i aldersgruppen fra 14-16 år inde på en uddannelses Facebook-side inden de vælger uddannelsen. Samtidigt kunne 66 % finde på at følge en uddannelsesinstitution. Kun 13 % ville ikke gøre det.

 

 
  

Bliv klogere på generation Y & Z

 
Gør som +2000 andre i HR og uddannelsesverdenen. Tilmeld dig det månedlige nyhedsbrev fra CompanYoung med fokus på unges valg af uddannelse, job og karriere.

Tilmeld dig nyhedsbrev

Seneste artikler fra CompanYoung