Sådan får du succes med Åbent Hus

 

Succes med Åbent Hus er stadig én af de mest effektive måder at vise sig frem blandt den unge målgruppe. Få 5 gode tips her, der kan bruges af både efterskoler, ungdomsuddannelser og videreudgående uddannelsestilbud. 

VALG AF UDDANNELSE

Af Morten Kyvsgaard

Morten er forhenværende Digital Media Specialist hos CompanYoung, hvor han har beskæftiget sig med annoncering og sociale medier. Han ejer i dag sit eget kommunikationsbureau.

Åbent Hus er stadig én af de mest effektive måder at rekruttere blandt den unge målgruppe. Et succesfuldt arrangement er meget ofte medvirkende til en ny elev eller ansat.

Måske har du en idé om, hvordan dit arrangement skal strikkes sammen eller måske skal du arrangere for allerførste gang. Uanset hvad kommer vi her med nogle gode råd til dig, der gerne vil have rigtigt mange besøgende til netop dit arrangement - og afholde arrangementet med størst mulig succes.

I vores Åbent Hus publikation (som du kan hente lige her) undersøgte vi, hvordan man skaber de optimale rammer for succes med Åbent Hus. Her får du rapportens 5 vigtigste pointer:

Markedsføring på digitale medier = Vejen til mange besøgende

Tip #1: Op til arrangementet skal der naturligvis laves promovering for jeres arrangement. Det skal I selvfølgelig fortælle om på jeres website, hvor alle de praktiske oplysninger om arrangementet ligeledes bør være.

Herfra er det oplagt at fortælle om sit Åbent Hus-arrangement på de sociale medier - for manges vedkommende Facebook - og gerne mere end blot én gang. Brug desuden penge på at annoncere for jeres arrangement, så I kommer endnu længere ud og fanger potentielt interesserede.

2 ud af 5 blev ikke klogere af arrangementet

Tip #2: Sørg for et godt benarbejde forud for arrangementet. Sæt jer ind i, hvad det specifikt er dine besøgende forventer af arrangementet og hvad de gerne vil se.

Her kan I for eksempel spørge nogle af de tilmeldte deltagere  på Facebook - eller lade os klare det med en eventanalyse. Lad dig desuden inspirere af næste tip...

Besøgende vil se omgivelser og have indblik i dine muligheder

Tip #3: En rundvisning er en sikker vinder! Generelt vil de unge besøgende til Åbent Hus gerne se de fysiske rammer an. Vær desuden grundig med at fortælle om alt det, du tilbyder og vær forberedt på spørgsmål.

Desuden er nogle af de mest troværdige formidlere af, hvordan det er at være hos jer, de unge, der allerede er tilknyttet hos jer i dag. En idé kan derfor være at alliere sig med disse unge og lade dem byde ind på forskellige dele.

4 ud af 5 kom til Åbent Hus sammen med andre

Tip #4: Undervurdér ikke det sociale aspekt af at deltage i et åbent hus-arrangement! Uanset om den unge medbringer en forælder, en ven eller en helt syvende, så udnyt muligheden og husk at overbevise begge deltagere om, at dit sted er det rigtige at satse på. Det forøger jeres chancer for succes markant.

Hav i øvrigt forældrene in mente, når I laver annoncering for jeres arrangement. Og husk så i den forbindelse, at...

63% vil vide, om andre i deres netværk deltager

Tip #5: Giv de unge mulighed for, at se skolen an. Opret en begivenhed på sociale medier, hvor de unge kan finde de øvrige deltagere til arrangementet. Få ligeledes de unge til at dele opslagene om Åbent Hus.

På den måde kommer i længere ud, helt gratis, og det kan give det sidste skub, der skal til, for at få flere besøgende...

 

 

 
  

Bliv klogere på generation Y & Z

 
Gør som +2000 andre i HR og uddannelsesverdenen. Tilmeld dig det månedlige nyhedsbrev fra CompanYoung med fokus på unges valg af uddannelse, job og karriere.

Tilmeld dig nyhedsbrev

Seneste artikler fra CompanYoung