7 gode tips: Tiltræk unge med målrettet email kommunikation


I en tiltræknings- og rekrutteringskontekst er mailkommunikation et vigtig værktøj til at kunne øge unges interesse for at tilmelde sig et uddannelsestilbud eller søge karrieremuligheder i en virksomhed. Spørgsmålet er dog, hvordan man man ikke ender i bunken af uåbnede mails? 

Branding & konventering

Af Christian Mehlsen

Christian er Content Manager i CompanYoung. Her har han ansvar for at samle viden på tværs af organisationen og få det kommunikeret ud på blog, nyhedsbreve, sociale medier og i pressen.

Du kender det godt. Der er en klar forskel på, hvilke e-mails der er populære i din mailboks, og især mange promoveringsmails ender i bunken af uåbnede mails

Det er dog lettere at blive hørt, når man promoverer uddannelses- og karrieredrømme hos de unge, og du bør derfor ikke droppe email marketing – tværtimod bør du gør endnu mere ud af jeres indsatser –for mailkommunikation er en effektiv kanal til at ramme de unge på en seriøs og vejledende måde.

Du får i denne artikel inspiration til syv gode tips og fokusområder til at styrke jeres mailkommunikation med unge som virksomhed, uddannelsesinstitution eller brancheforening. 



1. Nyhedsbrev eller mail automation?

2. Udform en mailstrategi

3. Gør e-mailen tekstmæssig fængende

4. En e-mail skal være visuel

5. Styrk emnefeltet

6. Planlæg mailudsendelsen

7. Have øje for, hvad der virker og ikke virker


 

Nyhedsbrev eller mail automation?

Den første overvejelse, som du skal gøre dig, når du arbejder med email marketing er at vurdere om at du skal satse på nyhedsbreve eller mail automation, eller gøre begge ting.  

1. Nyhedsbreve kender du nok, og de har den egenskab, at de kan fastholde og opbygge en interesse hos modtageren over tid – eksempelvis når de unge endnu ikke er klar til at tage et uddannelsesvalg eller skifte karrierevej. Nyhedsbreve er et oplagt sted at promovere tilbud til de unge, fx nye stillingsopslag og åbent hus arrangementer, samt fortælle de gode historier fra jeres organisation. 

2. Mail automation handler om at bygge en specifik serie af e-mails, der udsendes automatisk i en kortere periode – lige meget om man tilmelder sig mailkommunikationen i november eller martsEt eksempel på sådan en mailserie kunne være: "Hvorfor overveje at gå på erhvervsskole" eller "hvorfor vælge en karriere hos os", og de kan indeholde alle typiske branding elementer og historier, som I også ville inkludere på jeres hjemmeside. Mail automation har en god effekt, da serien af emails rammer de unge på et tidspunkt, hvor de søger efter information for at træffe et uddannelses- og karrierevalg.

Udform en mailstrategi

Hvad enten, at I anvender nyhedsbreve eller mail automation, er det vigtigt at udarbejde en overordnet strategi for jeres mailkommunikation, der sætter rammen for jeres indsats.  

1. Det er for det første vigtigt at forsøge at differentiere mailkommunikationen. Eksempelvis er det oplagt som uddannelsesinstitution at sende forskellige mails ud til hhv. forældre og unge, ligesom det for virksomheder er oplagt at målrette kommunikationen afhængig af faglighed og interessefelt. 

2. Det er for det andet vigtigt, at jeres mailkommunikation flytter de potentielle ansøgere tættere mod at ansøge. I bør overveje om der er en særlig type handling, som I ønsker at fremprovokere: Skal de sende jer en ansøgning, komme på besøg eller få en uddybbende snak? Sørg for at have links og call-to-actions (knapper) i tydelige farver, der linker til det sted, hvor det er muligt at foretage handlingen. 

 

FORVIRRET 

Gør e-mailen tekstmæssig fængende

Der er mange måder at skrive en fængende mail. Du får her en simpel tjekliste, som du kan forholde dig til, når du formulerer dine mails.  

1. Hold dig til kun at have ét budskab pr. mail, så den ikke bliver for lang og indviklet. Hvis man har yderligere information at tilknytte, så er det i stedet bedre at linke dertil, hvor der kan læses nærmere

2. Undgå at have for mange detaljer i begyndelsen. Start derfor med at præsentere mailens overordnede budskab og rul langsomt flere og flere detaljer ud, lidt som en journalistisk artikel.

3. Din mail skal være let at læse. Du kan derfor med fordel dele mailen op i spiselige bidder på 2-3 linjer (max 5) ad gangen og anvende underoverskrifter, således at modtagerne hurtigt kan danne sig et overblik af indholdet. 

4. Sproget, man anvender i mailen, skal være tilpasset modtagergruppen. Man skal som afsender derfor være opmærksom på ikke at bruge fagtermer eller udtryk, som ikke appellerer til de unge. Man skal desuden fatte sig i korthed og ikke lave for lange sætninger, som kan forvirre. Selvom sætningerne skal holdes korte, så sørg for at gøre mailen levende ved at variere sætningernes længde.

5. Tjek for stavefejl og kommafejl, da det hos modtageren kan signalere sjusk, og fejl i mails kan have den effekt, at sætningernes betydning forandres, således at modtageren misforstår indholdet.

6. Når du har skrevet din e-mail, er det væsentligt at spørge dig selv: ”Ville jeg blive glad for at modtage denne mail, og finder jeg den relevant?” Hvis ikke man kan svare ja hertil, så skal teksten justeres. 

 

En e-mail skal være visuel

Udseendet på jeres e-mails skal være kontinuerlig og vedvarende, så læseren kun én gang skal forholde sig til, hvordan mailen er opbygget og designet.

Vi anbefaler desuden at bruge samme farveskema i mailen som på ens hjemmeside og have et relevant billede i toppen, så modtageren hurtigt kan genkende jeres organisation.

Når du udformer jeres e-mails, bør du løbende indtænke visuelt indhold, heriblandt billeder, film, infographics, screenshots og grafer. Jo mere visuel e-mailen er, jo mere spændende er den at læse – især for den yngre målgruppe. Det er derfor vigtigt at opprioritere grafik.
 

email2

 

Styrk jeres emnefelt

Noget af det, som er mest afgørende for, at en mail bliver åbnet, er emnefeltet. Dette er det første, som modtageren ser, og derfor afgørende for, om vedkommende bliver interesseret og vil åbne mailen. Nogle gode huskeregler er her:

- Hold gerne emnelinjen på max 40 tegn inkl. mellemrum.
- Fortæl mailens overordnede budskab
- Du skal ikke love eller sige noget i emnelinjen, som ikke stemmer overens med mailens indhold. 
- Tal er effektive og iøjnefaldende. 
- Emnelinjen skal gerne være kort, kreativ, informativ og handleorienteret
- Stil evt. et spørgsmål, som ikke kan besvares med ”ja” eller ”nej”. 
- Giv læseren et løfte, eksempelvis: ”Vi giver dig det fedeste skoleår!” 

 

Planlæg mailudsendelsen

Det er vigtigt at afgøre, hvor oftest man bør udsende sine mails og hvornår de skal udsendes. Ved nyhedsbreve anbefaler vi generelt, at der ikke går mere end en måned, før du skriver en ny mail, og ved mail automation bør der ikke gå mere end en uge mellem hver ny mail. 

Der eksisterer ikke et endeligt facit for, hvilket tidspunkt der er det bedste at sende mails ud på, især, når man kommunikerer til den yngre målgruppe. Har de typisk mest i tid hverdagene eller weekenden til at læse mails? Passer det bedst for dem om morgenen, dagen eller aftenen? En god metode til at finde det bedste tidspunkt, er, at skabe et overblik over ens tidligere nyhedsbreve og mails og se, hvilke tidspunkter, hvor åbningsraten er højest. 


New Call-to-action

 

Have øje for, hvad der virker og ikke virker

1. Mailstatistikker kan være behjælpelige med at se, hvilke e-mails der fungerer, og hvilke der ikke gør, samt hvor mange personer, der har klikket videre på ens links og call-to-actions knapper. Det er altid afgørende at have et vågent øje på effekter og herfra foretage justeringer. Måske skal du udvikle en anden emnelinje? Måske skal du sende mailen på et andet tidspunkt? Og måske er det indhold du sender til læseren ikke relevant nok for dem?

2. Det er samtidigt værd at analysere, hvilken del af jeres målgruppe, der typisk viser mest interesse for at læse de sendte mails og evt. klikker sig videre til jeres hjemmeside. Måske er det netop denne gruppe, som I skal lægge større vægt på i jeres markedsføring- og rekrutteringsindsats i fremtiden?
 

Screen Shot 2018-11-05 at 15.09.18


Ønsker du at høre mere om den gode email marketing over for unge, og hvordan I kan bruge vores software YoungCRM til det, er du velkommen til at kontakte os hos CompanYoung.

 

 
  
 

Tilmeld dig CompanYoungs nyhedsbrev

Gør som +2000 andre i HR og uddannelsesverdenen. Få tilsendt CompanYoungs nyhedsbrev hver måned med fokus på unges valg af uddannelse, job og karriere.

Tilmeld dig nyhedsbrev

Bliv klogere på tiltrækning & rekruttering

 
Læs mere om, hvordan CompanYoung assisterer virksomheder, uddannelsesinstitutioner og brancheforeninger med strategier, kreative tiltag og mediekampagner – målrettet unge elever, studerende og kandidater.

Gå til CompanYoung.com

Seneste artikler på blog.companyoung.com